Om skyttegaarden

Skyttegaarden fra Gjerrild på Djursland har oprindeligt hørt under godset Sostrup, her tjente den som bolig for herregårdsskytten.

 

Man regner med, at stuehuset er bygget omkring år 1800. Laden er fra ca. 1850.

 

Skyttens væsentligste opgave var vildtpleje på godsets jorder og at levere vildt til godsets husholdning.

 

I skove, der lå tæt på større byer og var søgte af byens befolkning, drev skovens personale ofte et lille traktørsted om sommeren.

Skyttegaarden er genopført på Hjerl Hede i 1964, og har siden dannet ramme om fester og andre sammenkomster på Hjerl Hede.

 

Ekstra krydderi

Tilsæt selskabet et ekstra krydderi. Kombinér festen med historiske aktiviteter på Hjerl Hede inden eller i forbindelse med middagen, f.eks. gamle fælleslege, fortællinger og/eller folkemusik.

 

Spørg om mulighederne.